De seneste år arbejder jeg mest i mine hellesristninger. De opstod en sommerdag i Finland 2016, hvor jeg ikke havde papir med, så begyndte at tegne på klipperne.
Jeg bruger kridt og blæk der er letforsvindeligt, og jeg arbejder altid i det skjulte bag klipper, langs øde stenstrande eller fjelde i det fjerne.
En lykkelig og fredfyldt måde, at forene naturen, væren og kreativitet på. Billede herover fra Færøerne 2019. Et fantastisk udeatelier i rækken.